Klimafakta                                                                                                                        Tilbage til Forsiden

 

Der er en lang række muligheder til rådighed for tilpasning, men det er nødvendigt med mere omfattende tilpasning, end der foregår i dag, for at kunne reducere sårbarheden overfor klimaændringer. Der er hindringer, begrænsninger og omkostninger, der endnu ikke forstås fuldt ud.

Verdens samfund har i et langt forløb op gennem historien håndteret følgerne af vejr- og klimarelaterede begivenheder.  Ikke desto mindre vil det være nødvendigt med yderligere tilpasningstiltag for at mindske de negative virkninger af de forventede klimaændringer – uanset omfanget af den modvirkning, der vil blive iværksat gennem de næste to til tre årtier.

Desuden kan sårbarheden over for klimaændringer blive forværret af andre belastninger. Disse opstår fx pga. nuværende klimafarer, fattigdom og ulige adgang til ressourcer, fødevareusikkerhed, tendenser inden for økonomisk globalisering, konflikter og forekomster af sygdomme som eksempelvis HIV/AIDS.

Der foregår allerede en vis planlagt tilpasning til klimaændringer i begrænset omfang. Tilpasning kan mindske sårbarheden, især når det foregår inden for rammerne af bredere sektorinitiativer (se tabel 3). Der er stor sikkerhed for, at der findes tilpasningsmuligheder, der kan gennemføres i visse sektorer uden de store omkostninger og/eller med stort udbytte i forhold til omkostningerne. Der findes dog kun begrænsede skøn over de globale omkostninger og fordele ved tilpasning.

Evnen til at tilpasse sig klimaændringerne er nært forbundet med social og økonomisk udvikling, men er ulige fordelt på tværs af og inden for de enkelte samfund.

En række hindringer begrænser både gennemførelsen og effektiviteten af tilpasningstiltagene. Således er evnen til at tilpasse sig dynamisk og påvirkes af et samfunds nationaløkonomi, ledelse, folkesundhed, uddannelsesniveau, teknologiske udvikling ect. Imidlertid er selv samfund med stor tilpasningsevne sårbare overfor klimaændringer og -foranderlighed samt ekstremer.

En række undersøgelser peger på, at der er stor enighed og mange vidnesbyrd om, at der er et betydeligt økonomisk potentiale for modvirkning af globale udledninger af drivhusgasser i de kommende årtier, der – hvis der er vilje til handling – vil kunne opveje den forventede stigning i globale udledninger eller reducere udledningerne til under de nuværende niveauer.

Der findes ingen sektor, hvor en enkelt teknologi repræsenterer hele potentialet for modvirkning. Det økonomiske modvirkningspotentiale, som generelt er større end makedsmodvirkningspotentialet, kan kun opnås, når hensigtsmæssige politikker er på plads og hindringer er fjernet (se tabel 4).

 

Tabel 3: Udvalgte eksempler på planlagt tilpasning pr. sektor

 

 

Sektor

 

Tilpasningsmulighed/strategi

 

Underliggende politikområder

 

Centrale begrænsninger og muligheder for gennemførelse

Normal font = bindinger

kursiv = muligheder

 

Vand

 

Udvidet udnyttelse af regnvand. Lagrings- og vandspareteknikker. Genbrug af vand. Afsaltning. Effektivitet ved brug af vand og vanding.

 

Nationale vandstrategier og integreret styring af vandressourcer. Styring af farer i forbindelse med vand.

 

Finansielle og fysiske hindringer og hindringer knyttet til arbejdskraft. Styring af integrerede vandressourcer. Synergier med andre sektorer.

 

Landbrug

 

Tilpasning af datoer for tilplantning og sædskifte. Ændret afgrødevalg. Forbedret arealstyring, fx erosionsbekæmpelse og jordbeskyttelse i form af træplantning.

 

Forsknings- og udviklingsstrategier. Institutionelle reformer. Landbesiddelser og landbrugsreformer. Oplæring. Kapacitetsopbygning. Høstforsikring. Økonomiske incitamenter, fx subsidier og skattegodtgørelser.

 

Teknologiske og økonomiske begrænsninger. Adgang til nye former og markeder. Længere vækstsæson på højere breddegrader. Indtjening fra ”nye” produkter.

 

Infrastruktur/bosættelse

(herunder i kystzoner)

 

Flytning. Diger og kystbeskyttelse. Forstærkning af klitter. Landindvinding og oprettelse af marskog vådområder som stødpude mod stigende havvandstand og oversvømmelser. Beskyttelse af eksisterende naturlige hindringer.

 

Forskrifter og standarder, der tager hensyn til klimaændringer i forbindelse med designplanlægning. Politikker for arealanvendelse. Byggevedtægter. Forsikring.

 

Økonomiske og teknologiske hindringer. Tilgængelighed af nye områder. Integrerede strategier og styring. Synergier med mål for bæredygtig udvikling.

 

Sektor

 

Tilpasningsmulighed/strategi

 

Underliggende politikområder

 

Centrale begrænsninger og muligheder for gennemførelse

Normal font = bindinger

kursiv = muligheder

 

Folkesundhed

 

Handleplaner for varme/sundhed. Akut medicinsk hjælp. Forbedret overvågning og bekæmpelse af klimaafhængige sygdomme. Rent vand og forbedret hygiejne.

 

Strategier for folkesundheden, der anerkender klimabetingede risici. Styrkelse af sundhedsvæsnet. Regionalt og internationalt samarbejde.

 

Begrænsninger for menneskelig tolerance (sårbare grupper). Begrænset viden. Økonomisk kapacitet Forbedret sundhedsvæsen. Forbedret

Livskvalitet.

 

Turisme

 

Spredning af turistattraktioner og -indtægter. Flytning af skiløjper til mere højtliggende områder og

gletsjere. Kunstig sne.

 

Integreret planlægning (fx kapacitet, tilknytning til andre sektorer). Økonomiske incitamenter, fx subsidier og skattegodtgørelser.

 

Tiltrækning/markedsføring af nye attraktioner. Økonomiske og logistiske udfordringer. Potentielle skadelige virkninger på andre sektorer (fx kan fremstilling af kunstig sne forøge energiforbruget). Indtjening fra ”nye” attraktioner.

Involvering af en større gruppe interessenter.

 

Transport

 

Omlægning/flytning. Konstruktionsstandarder

og planlægning af veje, jernbaner og anden infrastruktur, så de kan klare opvarmning og afvanding.

 

Integrering af hensyn til klimaændringer i nationale transportpolitikker.

Investering i F&U for særlige situationer, fx områder med permafrost.

 

Økonomiske og teknologiske hindringer. Tilgængelighed af mindre sårbare ruter. Forbedrede teknologier og integrering med centrale sektorer (fx energi).

 

Energi

 

Styrkelse af luftledninger og distributionsinfrastrukturen. Jordkabler til forsyningsselskaber. Energieffektivitet. Anvendelse af vedvarende energikilder. Reduceret afhængighed af enkeltstående energikilder.

 

Nationale energistrategier, bestemmelser samt skattemæssige og økonomiske incitamenter til at fremme brugen af alternative energikilder. Hensyntagen til klimaændringer ved udarbejdelse af konstruktionsstandarder.

 

Adgang til realistiske alternativer. Økonomiske og teknologiske hindringer. Accept af nye teknologier. Styrkelse af nye teknologier, anvendelse af lokale ressourcer.

 

Kilde: Tabel SPM.4., side 17-18 i ”Klimaændringer 2007: Synteserapport. Sammendrag for beslutningstagere” (2007).

 

Tabel 4: Udvalgte eksempler på centrale modvirkningsteknologier, -politikker og

-foranstaltninger, -begrænsninger og -muligheder fordelt på sektorer.

 

 

Sektor

 

Væsentlige modvirkningsteknologier og -metoder, der er kommercielt tilgængelige på nuværende tidspunkt. Væsentlige modvirkningsteknologier og -metoder, der forventes at være kommercialiseret inden 2030 vises i kursiv.

 

Strategier, tiltag og værktøjer, der har vist sig at være miljømæssigt effektive.

 

Centrale begrænsninger eller muligheder

(Normal teksttype = begrænsninger;

kursiv = muligheder)

 

Energiforsyning

 

Forbedre forsynings- og distributionseffektivitet; Gas erstatter kul som brændsel; atomkraft; vedvarende energi til opvarmning og elektricitet (vandkraft, sol- og vindenergi, geotermisk energi og bioenergi). Samproduktion af varme og elektricitet. Tidlig anvendelse af CO2-opsamling og -lagring (fx lagring af CO2, der er fjernet fra naturgas).

 

CO2-opsamling og -lagring for elværker, der fyrer med kul, gas og biomasse. Avanceret atomkraft. Avancerede vedvarende energikilder, herunder tidevands- og bølgeenergi, koncentreret solenergi og solcelle energi.

 

Reduktion af subsidier til fossile brændsler, skatter eller CO2-afgifter på fossile brændsler.

 

Modstand fra grupper med hævdvundne interesser kan vanskeliggøre gennemførelsen.

 

Afregningstariffer for teknologier til vedvarende energi; pligt til at bruge vedvarende energi; subsidier til producenter.

 

Kan være hensigtsmæssigt at oprette markeder for teknologier med lave udledninger.

 

Transport

 

Flere brændstofeffektive køretøjer; hybridkøretøjer; renere

dieselkøretøjer; biobrændstof; trafikoverflytning fra vejtransport til jernbane og offentlige transportsystemer; ikke motoriseret transport (på cykel, til fods); trafikplanlægning og fysisk planlægning.

 

Anden generation biobrændstoffer; mere effektive fly; avancerede elektriske og hybride køretøjer med kraftigere og mere pålidelige batterier.

 

Obligatorisk brændstoføkonomi, opblanding med biobrændstof og CO2-standarder for vejtransport.

 

Hvis kun en begrænset del af vognparken er omfattet, kan det begrænse effektiviteten.

 

Skatter på køb, indregistrering samt brug af køretøjer og brændstof,

vej- og parkeringsafgifter.

 

Effektiviteten kan falde ved højere indkomster.

 

Påvirkning af transportbehov gennem bestemmelser om arealanvendelse og infrastrukturplanlægning. Investering i attraktive faciliteter til offentlig transport og ikke-motoriserede transportformer.

 

Særligt velegnet i lande, der er ved at opbygge deres transportsystemer.

 

Sektor

 

Væsentlige modvirkningsteknologier og -metoder, der er kommercielt tilgængelige på nuværende tidspunkt. Væsentlige modvirkningsteknologier og -metoder, der forventes at være kommercialiseret inden 2030 vises i kursiv.

 

Strategier, tiltag og værktøjer, der har vist sig at være miljømæssigt effektive.

 

Centrale begrænsninger eller muligheder

(Normal teksttype = begrænsninger;

kursiv = muligheder)

 

Bygninger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Effektiv belysning og brug af dagslys; mere effektive elektriske apparater og apparater til opvarmning og afkøling; forbedrede komfurer, forbedret isolering; passive og aktive solkonstruktioner til opvarmning og afkøling; alternative væsker til køling, opsamling og

genbrug af fluorerede gasser;

 

Integreret design af erhvervsbygninger, herunder teknologier såsom intelligente målere, der overvåger og melder tilbage; integreret solcelleteknologi i bygninger.

 

Standarder for og mærkning af apparater.

 

Behov for periodisk revision af standarder.

 

Byggevedtægter og -certificering.

 

Attraktivt for nye bygninger. Håndhævelse kan være vanskelig.

 

Programmer til efterspørgselsstyring.

 

Behov for regulering, så forsyningsselskaber kan drage fordel.

 

Ledelsesprogram for den offentlige sektor, herunder indkøb.

 

Regeringsindkøb kan få efterspørgslen efter energieffektive produkter til at vokse.

 

Incitamenter for energiforsyningsselskaber.

 

Succesfaktor: Adgang til tredjepartsfinansiering.

 

Industri

 

Forbedret effektivitet af elektrisk udstyr til slutanvendelse; genindvinding af varme og elektricitet; genbrug og udskiftning af materialer; styring af udledning af ikke-CO2-gasser; et bredt udvalg af proces-specifikke teknologier;

 

Avanceret energieffektivitet; CO2-opsamling og -lagring ved fremstilling af cement, ammoniak og jern. Inerte elektroder ved fremstilling af aluminium.

 

Fremlæggelse af referenceoplysninger. Præstationsnormer. Subsidier,

skattegodtgørelser.

 

Kan være hensigtsmæssigt at stimulere villigheden til at benytte

teknologi.

 

Stabiliteten af den nationale strategi er vigtig i forhold til den internationale konkurrenceevne.

 

Omsættelige tilladelser.

 

Forudsigelige tildelingsmekanismer og stabile prissignaler er vigtigt for investeringer.

 

Frivillige aftaler.

 

Succesfaktorer omfatter: tydelige mål, et baselinjescenarium, at få engageret tredjeparter i udvikling, gennemgang og formkrav til overvågning, tæt samarbejde mellem regering og industr

 

Sektor

 

Væsentlige modvirkningsteknologier og -metoder, der er kommercielt tilgængelige på nuværende tidspunkt. Væsentlige modvirkningsteknologier og -metoder, der forventes at være kommercialiseret inden 2030 vises i kursiv.

 

Strategier, tiltag og værktøjer, der har vist sig at være miljømæssigt effektive.

 

Centrale begrænsninger eller muligheder

(Normal teksttype = begrænsninger;

kursiv = muligheder)

 

Landbrug

 

Forbedret arealforvaltning af agerjord og græsningsarealer for at forøge kulstoflagringen i jorden; genoprettelse

af opdyrket tørvejord og udpinte områder; forbedrede teknikker til dyrkning af ris og håndtering af husdyr og husdyrgødning for at reducere udledningen af CH4; forbedrede teknikker til gødskning med kvælstofgødning for at nedbringe udledningen af N2O; dedikerede energiafgrøder til at erstatte brugen af fossile brændsler; forbedret energieffektivitet; forbedrede høstudbytter.

 

Økonomiske incitamenter og regler for forbedret arealforvaltning, bevarelse af jordens kulstofindhold, effektiv anvendelse af gødning og vanding.

 

Kan fremskynde synergier med bæredygtig udvikling og med reduktioner af sårbarhed over for klimaændringer, hvilket overvinder hindringer for gennemførelsen.

 

Skovbrug/

skove

 

Tilplantning med skov; genplantning med skov; skovforvaltning; reduceret skovrydning; forvaltning af produkter

af høstet træ; anvendelse af skovbrugsprodukter til bioenergi som erstatning for fossile brændsler; forbedring af træarter for at forøge produktiviteten af biomasse og kulstofbinding. Forbedrede telemålingsteknologier til analyse af kulstofbindingspotentialet af vegetation/jord og registrering af ændringer i arealanvendelsen.

 

Økonomiske incitamenter (nationale og internationale) til forøgelse af

skovarealet, begrænsning af skovrydning og bevarelse og forvaltning

af skove; arealforvaltning og håndhævelse.

 

Begrænsninger omfatter mangel på anlægskapital og problemer med landbesiddelser. Kan afhjælpe fattigdom.

 

Affald

 

Genvinding af CH4 fra lossepladser; affaldsforbrænding med energiudnyttelse; kompostering af organisk affald; kontrolleret spildevandsbehandling; genbrug og affaldsminimering; biocover og biologiske filtre til optimering af CH4-oxidering.

 

 

Økonomiske incitamenter til forbedret affalds- og spildevandshåndtering.

 

 

Kan stimulere teknologispredning.

 

 

Incitamenter eller pligt til brug af vedvarende energi.

 

Lokal tilgængelighed af billigt brændstof.

 

Bestemmelser om affaldshåndtering.

 

Pålægges mest effektivt på nationalt plan med håndhævelsesstrategi.

 

Kilde: Tabel SPM.5., side 19-21 i ”Klimaændringer 2007: Synteserapport. Sammendrag for beslutningstagere” (2007).

 

Kommende beslutninger om investeringer i energiinfrastrukturen, som forventes at overstige 20.000 mia. USD mellem 2005 og 2030, vil få langsigtede konsekvenser for udledningen af drivhusgasser pga. kraftværkers og anden infrastrukturs lange levetider. Det kan tage mange årtier, før teknologier med lave CO2-udslip er almindeligt udbredt, selv om det gøres attraktivt at investere tidligt i disse teknologier.

Foreløbige skøn viser, at det vil kræve en betydelig omlægning i investeringsmønstrene at få de globale energirelaterede CO2-udledninger tilbage på 2005-niveau i 2030, selvom størrelsen af de krævede yderligere nettoinvesteringer er fra minimale til 5-10 %.

Der er en bred vifte af politikker og instrumenter til rådighed for regeringer, der ønsker at tilskynde til handling i forhold til modvirkning af udledning af drivhusgasser og de deraf forventede klimaændringer. Hvor velegnede de er, afhænger af nationale forhold og af den pågældende branche (se tabel 4).

Handlinger til modvirkning omfatter integration af klimapolitikker i bredere udviklingspolitikker, forskrifter og standarder, skatter og afgifter, omsættelige tilladelser, frivillige aftaler, informationsinstrumenter, forskning, udvikling og demonstration (også kaldet FU&D) samt økonomiske incitamenter. Eksempelvis kunne et effektivt signal om prisen på CO2-udledning realisere et betydeligt modvirkningspotentiale i alle sektorer.

Der er stor enighed og mange vidnesbyrd om, at modvirkende tiltag kan føre andre fordele med sig på kort sigt – som fx forbedret folkesundhed som følge af lavere luftforurening – hvilket vil kunne opveje en betydelig andel af omkostningerne ved modvirkningen. Der er desuden stor enighed og middelstore vidnesbyrd om, at ændringer i livsstil, adfærdsmønstre og forvaltningspraksis kan bidrage til modvirkning af klimaændringer i alle sektorer.

Lande, der eksporterer fossile brændsler, kan forvente lavere efterspørgsel og priser og lavere vækst i BNP som følge af modvirkningsstrategierne. Omfanget af denne afsmitning afhænger i høj grad af antagelser knyttet til politiske beslutninger og forholdene på oliemarkedet.

Der er mange muligheder for at reducere globale udledninger af drivhusgasser ved hjælp af internationalt samarbejde. Der er stor enighed og mange vidnesbyrd om, at betydningsfulde resultater som fx etableringen af global reaktion på klimaændringer, styrkelse af en række nationale strategier, dannelsen af et internationalt carbonmarked samt nye institutionelle mekanismer – som kan danne grundlag for fremtidige modvirkningsforanstaltninger – er resultater af UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change) og den tilhørende Kyoto-protokol.

Det kan forbedre modvirknings- og tilpasningsevnen, nedbringe udledninger og reducere sårbarheder, hvis udviklingen gøres mere bæredygtig, men der kan være hindringer for gennemførelsen heraf. Eksempelvis kan beslutninger om makroøkonomiske og andre ikke-klimarelaterede politikker påvirke udledninger, tilpasningsevne og sårbarheder i betydelig grad. Desuden er der over 90 % sandsynlighed for, at klimaændringer kan sinke fremskridt i retning af bæredygtig udvikling. I løbet af det næste halve århundrede kan klimaændringer hindre opfyldelsen af udviklingsmålene for dette årtusinde.

                                                         Forrige side Næste side