Klimafakta                                                                                                                                                Tilbage til Forsiden

 

Der er stor enighed og mange vidnesbyrd om, at med de nuværende politiske tiltag til begrænsning af klimaændringer og relaterede praksisser for bæredygtig udvikling vil globale udledninger af drivhusgasser fortsat vokse i de næste 20-30 år.

Hvis udledningen af drivhusgasser fortsat sker i samme eller større omfang end det nuværende niveau, vil det medføre yderligere opvarmning og bevirke mange ændringer i det globale klimasystem i det 21. århundrede. Disse ændringer vil med mere end 90 % sandsynlighed være større end dem, der blev observeret i løbet af det 20. århundrede.

I de næste to årtier forventes en temperaturstigning på omkring 0,2 °C pr. årti for en række af udledningsscenarierne i SRES (Special Report on Emissions Scenarios). Selv hvis koncentrationerne af alle drivhusgasser og aerosoler var blevet holdt uændret på niveauerne fra 2000, ville der forventes en yderligere opvarmning på omkring 0,1 °C pr. årti. Derefter afhænger temperaturfremskrivningerne i stigende grad af specifikke scenarier for udledning.

Jordens og havets optag af atmosfærisk CO2 reduceres i takt med opvarmning, hvilket øger andelen af menneskeskabte udledninger, der forbliver i atmosfæren.

Hvad angår gennemsnitlig global overfladeopvarmning og vandstandsstigning ved udgangen af det 21. århundrede, så forventes det – på baggrund af forskellige fremskrivningsscenarier – at temperaturen kan risikere at stige fra mellem 0,6 °C og 4,o °C med korresponderende vandstandsstigninger i havene på henholdsvis 0,18 m. og 0,59 m. til følge.

I rapporten bemærker FN’s Klimapanel imidlertid, at fremskrivningerne ikke skal betragtes som den øvre grænse for den mulige vandstandsstigning i havene, idet hverken usikkerheder i forbindelse med koblingerne mellem klimaet og kulstofkredsløbet eller de fulde virkninger af ændringer i isdækkest bevægelser er taget i betragtning. Det er derfor muligt, at havene kan stige yderligere end de medtagne fremskrivningsscenarier forventer. 

Fremskrivninger af ændringer på regionalt plan som følge af klimaændringer:

  • Snedækkede områder svinder ind og havisens udstrækning mindskes. I nogle fremskrivninger – der bygger på SRES-scenarier – vil havisen i Arktis forsvinde næsten fuldstændigt sidst på sommeren i den sidste halvdel af det 21. århundrede.

  • Det er meget sandsynligt, at varme ekstremer, hedebølger og kraftigt nedbør vil forekomme med stigende hyppighed.

  • Det er sandsynligt, at intensiteten af tropiske cykloner vil stige.

  • Uvejrsbaner uden for troperne forskydes i retning mod polerne, hvilket medfører ændrede vind-, nedbørs- og temperaturmønstre.

Der er stor sikkerhed for, at den årlige flodafstrømning og vandtilgængelighed vil stige på høje breddegrader (samt i nogle våde tropiske områder) og modsat falde i nogle tørre regioner på mellembreddegrader og i troperne inden midten af dette århundrede. Der er ligeledes temmelig sikkert, at egne der kun undtagelsesvis har nedbør, som ikke forsvinder ved fordampning, vil komme til at lide under faldende vandressourcer som følge af klimaændringer.

 

Tabel 1: Eksempler på nogle forventede regionale indvirkninger som følge af klimaændringer

 

 

Afrika

 

·         Inden 2020 forventes mellem 75 og 250 millioner mennesker at være udsat for forøget vandstress som følge af klimaændringer.

·         Inden 2020 kan udbyttet fra regnbaserede afgrøder i nogle lande være reduceret med op mod 50 %. Landbrugsproduktionen, herunder adgangen til føde, forventes at blive alvorligt påvirket i mange afrikanske lande. Det vil yderligere påvirke fødevaresikkerheden i negativ retning og forværre fejlernæring.

·         Hen mod slutningen af det 21. århundrede vil den forventede vandstandsstigning i havene påvirke lavtliggende kystområder med store befolkninger. Omkostningerne til tilpasning kan løbe op i mindst 5-10 % af BNP.

·         Inden 2080 forventes aride og semiaride områder at vokse med 5-8 % i Afrika i henhold til en række klimascenarier (TS).

 

 

Asien

 

·         Inden 2050’erne forventes adgangen til ferskvand i Central-, Syd-, Øst- og Sydøstasien, især i større flodbækkener, at blive forringet.

·         Kystområder, især tæt befolkede megadeltaområder i Syd-, Øst og Sydøstasien, vil være udsat for den største risiko som følge af kraftigere oversvømmelser fra havet, og i visse megadeltaer oversvømmelser fra floder.

·         Klimaændringer forventes yderligere at forøge det pres på naturressourcerne og miljøet, der er knyttet til hastig urbanisering, industrialisering og økonomisk udvikling.

·         Endemisk sygelighed og dødelighed som følge af diarre primært knyttet til oversvømmelser og tørker forventes at stige i Øst-, Syd- og Sydøstasien pga. forventede ændringer i det hydrologiske kredsløb.

 

 

Australien og New Zealand

 

·         Inden 2020 forventes den biologiske diversitet at blive reduceret i betydelig grad i visse økologisk mangfoldige områder, herunder Great Barrier Reef og Wet Tropics i Queensland.

·         Inden 2030 forventes problemer med vandsikkerheden at vokse i det sydlige og østlige Australien, og i New Zealand vil dette ske i Northland og visse østlige områder.

·         Inden 2030 forventes det, at produktionen fra landbrug og skovdrift vil falde i store dele af det sydlige og østlige Australien og i dele af det østlige New Zealand som følge af mere udbredt tørke og brande. I New Zealand forventes der dog i begyndelsen en positiv udvikling i visse andre områder.

·         Inden 2050 forventes det, at den igangværende udvikling af kystområder og befolkningstilvækst i nogle områder i Australien og New Zealand vil forværre de risici, der er forbundet med stigende vandstand i havene, og forøge effekten af større og hyppigere uvejr og oversvømmelser ved kysterne.

 

 

Europa

 

·         Klimaændringerne forventes at forøge de regionale forskelle i Europas naturressourcer. Negative virkninger omfatter forøget risiko for skybrud og oversvømmelser inde i landet, hyppigere oversvømmelser ved kysterne og forøget erosion (på grund af storm og vandstandsstigning i havene).

·         Bjergområder vil opleve gletsjere, der smelter, reduceret snedække og dalende vinterturisme samt omfattende artstab (i nogle områder op mod 60 % i 2080 i henhold til scenarier med høje udledninger).

·         I Sydeuropa, et område, der allerede er sårbart over for klimavariabilitet, forventes klimaændringer at forværre forholdene (høje temperaturer og tørke) og reducere adgangen til vand, potentialet for vandkraft, sommerturisme og udbyttet af afgrøder i almindelighed.

·         Det forventes også, at klimaændringer vil forværre sundhedsrisici som følge af hedebølger og hyppigheden af naturbrande.

 

 

Latinamerika

 

·         Inden 2050 forventes det, at stigende temperaturer og deraf følgende faldende vandindhold i jorden vil føre til, at tropeskoven gradvist erstattes af savanne i det østlige Amazonområde. Udviklingen vil gå i retning af, at arid vegetation erstatter semiarid vegetation.

·         Der er risiko for betydeligt tab af biologisk mangfoldighed i form af arters uddøen i mange tropiske områder i Latinamerika.

·         Produktiviteten af visse vigtige afgrøder forventes at falde, og husdyrproduktiviteten vil gå tilbage, hvilket vil have negative konsekvenser for fødevaresikkerheden. I tempererede områder forventes udbyttet af sojabønner at stige. Alt i alt forventes antallet af mennesker, der er i fare for at sulte, at stige (TS, middel sikkerhed).

·         Ændrede nedbørsmønstre og gletsjeres forsvinden forventes at påvirke tilgængeligheden af vand til husholdningsforbrug, landbrug og energiproduktion i væsentlig grad.

 

 

Nordamerika

 

·         Opvarmning i vestlige bjergområder forventes at medføre mindsket snedække, hyppigere oversvømmelser om vinteren og mindsket afstrømning om sommeren, hvilket vil intensivere kampen om knappe vandressourcer.

·         I de første årtier af dette århundrede forventes moderate klimaændringer at forøge det samlede udbytte af regnbaserede afgrøder med 5-20 %, men med væsentlig variation fra område til område. Der forventes betydelige problemer for afgrøder, der befinder sig nær den varme ende af deres dyrkningsområde, eller som er afhængige af vandressourcer, der udnyttes kraftigt.

·         I løbet af dette århundrede forventes det at byer, der i dag er udsat for hedebølger, vil opleve disse i større antal med større intensitet og varighed, hvilket kan være skadeligt for folkesundheden.

·         Kystnære samfund og habitater vil i stigende grad blive belastet af klimaændringernes virkninger i samspil med udvikling og forurening.

 

 

De polare regioner

 

·         De væsentligste forventede biofysiske virkninger er reduceret tykkelse og udstrækning af gletsjere, isdækker og havis og ændringer i naturlige økosystemer til skade for mange organismer, herunder trækfugle, pattedyr og højerestående rovdyr.

·         For samfund i Arktis forventes der forskellige virkninger, især hvad angår dem, der skyldes ændrede sne- og isforhold.

·         Der vil forekomme skadelige virkninger på bl.a. infrastruktur og oprindelige folks traditionelle levevis.

·         I begge polarområder forventes det, at specifikke økosystemer og habitater vil være sårbare, når klimatiske barrierer over for biologisk invasion sænkes.

 

 

Mindre øer

 

·         Stigende vandstand i havene forventes at forværre oversvømmelser, stormfloder, erosion og andre farer for kystnære områder, hvilket vil udgøre en trussel for vigtig infrastruktur, bosættelser og faciliteter, der understøtter øsamfundenes levemuligheder.

·         Forværrede forhold ved kysterne, f.eks. i form af erosion af strande og koralblegning forventes at påvirke lokale ressourcer.

·         Inden 2050 forventes klimaændringer at reducere vandressourcerne på mange mindre øer, bl.a. i Caribien og Stillehavet, i en sådan grad, at de ikke længere kan opfylde behovet i perioder med begrænsede regnmængder.

·         De stigende temperaturer forventes at medføre forøget invasion af ikke-hjemmehørende arter, især på øer på mellembreddegrader og høje breddegrader.

 

 

Kilde: Tabel SPM.2., side 12-13 i ”Klimaændringer 2007: Synteserapport. Sammendrag for beslutningstagere” (2007).

 

Bemærkning til tabel 1: Udsagnene betragtes som havende enten meget høj (90 %) eller høj (80 %) sikkerhed. Udsagnene afspejler forskellige sektorer, dvs. landbrug, økosystemer, vand, kyster, folkesundhed, industri og bosættelser. Omfanget og timingen af de indvirkninger, der i sidste ende vil indtræffe, vil afhænge af størrelsen og hastigheden af klimaændringerne, udledningsscenarierne, udviklingsvejene og tilpasningen.

Det er sandsynligt, at nogle systemer, sektorer og områder i særlig grad vil blive påvirket af klimaændringer.

Systemer og sektorer:

  • konkrete økosystemer:

    • Landjorden: tundra, nordlige skov- og bjergområder pga. følsomheden over for opvarmning, Middelhavsøkosystemer pga. formindskede regnmængder og tropiske regnskove med aftagende nedbør.

    • Kystnære: mangrove (tropisk sumpskov af træer med ånderødder) og saltmarsk pga. forskellige belastninger.

    • Havøkosystemer: koralrev pga. forskellige belastninger, havisbiomet pga. følsomheden over for opvarmning.

  • Vandressourcer i visse tørre områder på mellembreddegrader 13 og i tørre tropeområder pga. ændrede regnmængder og evapotranspiration (det samlede tab af fugtighed fra jordoverfladen) samt i områder, der er afhængige af smeltevand fra sne og is.

  • Landbrug på lave breddegrader pga. formindsket adgang til vand.

  • Lavtliggende kystsystemer pga. truslen fra stigende havvandstand og øget risiko for ekstreme vejrbegivenheder.

  • Folkesundheden i befolkninger med lav tilpasningsevne.

Regioner:

  • Arktis, pga. opvarmningens forventede hastige indvirkning på naturlige systemer og menneskeskabte samfund.

  • Afrika, pga. lav tilpasningsevne og klimaændringernes forventede indvirkninger.

  • Mindre øer, hvor befolkningen og infrastrukturen er meget udsat for påvirkning fra de forventede klimaændringer.

  • Asiatiske og afrikanske megadeltaer, pga. store befolkninger og egnenes meget udsatte situation over for stigende vandstand i havene, stormfloder og floder, der går over deres bredder.

  • I visse områder – selv områder med høje indtægtsniveauer – kan bestemte befolkningsgrupper (fx de fattige, små børn og ældre mennesker) og visse aktiviteter være i særlig fare.

Forsuring af havene

Optaget af menneskeskabt kulstof siden 1750 har medført, at surhedsgraden i verdenshavene er steget med et gennemsnitligt fald i pH-værdien på 0,1 enhed. Tiltagende CO2-koncentrationer i atmosfæren medfører yderligere forsuring. Fremskrivninger baseret på SRES-scenarier (Special Report on Emissions Scenarios) peger i retning af et fald i den gennemsnitlige globale pH-værdi i havenes overfladevand på mellem 0,14 og 0,35 enheder i det 21. århundrede.

Selvom der ikke på nuværende tidspunkt foreligger dokumenterede effekter på havbiosfæren som følge af den observerede forsuring af havene, forventes den stigende forsuring at påvirke marine skaldannende organismer (f.eks. koraller) og deres afhængige arter negativt.

Ændret hyppighed og intensitet af ekstremt vejr kombineret med stigende havvandstand forventes at have overvejende negativ indvirkning på naturlige og menneskeskabte systemer.

 

Tabel 2: Eksempler på klimaændringers mulige virkninger som følge af ændringer i ekstremt vejr og ekstreme klimabegivenheder gældende fra midten til slutningen af det 21. århundrede. Der er ikke taget højde for ændringer eller udvikling i tilpasningsevne.

 

 

Fænomen og tendens retning

 

Forventet sandsynlighed for fremtidige tendenser baseret på forudsigelser for det 21. århundrede pba. SRESscenarier

 

Eksempler på forventede større indvirkninger fordelt på sektor

 

Landbrug, skovbrug

og økosystemer

 

Vandressourcer

 

Folkesundhed

 

Industri, bosættelser og

samfund

 

I de fleste landområder: varmere og færre

kolde dage og nætter, varmere og hyppigere

varme dage og nætter

 

I realiteten sikker

 

Forøget udbytte i

koldere miljøer, lavere udbytte i varmere miljøer. Hyppigere insektplager.

 

Virkninger på vandressourcer,

der afhænger af sneafsmeltning. Virkninger på nogle vandforsyninger.

 

Reduceret dødelighed som følge af faldende udsættelse for kulde.

 

Reduceret energiefterspørgsel til opvarmning. Forøget efterspørgsel efter køling. Faldende luftkvalitet i storbyer. Reduceret forstyrrelse af transportsystemer pga. sne og is. Virkninger på vinterturisme.

 

Varmebølger/ hedebølger. Stigende hyppighed i de

fleste landområder

 

Meget sandsynligt

 

Reduceret udbytte i varmere områder pga. varmestress. Forøget risiko for naturbrande.

 

Forøget efterspørgsel efter vand. Problemer

med vandkvaliteten, fx algevækst.

 

Forøget risiko for varmerelaterede dødsfald, især blandt ældre, kronisk syge,

meget unge og socialt isolerede mennesker.

 

Reduceret livskvalitet for mennesker i varme områder uden hensigtsmæssige boligforhold. Konsekvenser for

ældre, meget unge og fattige

mennesker.

 

Kraftig nedbør. Stigende hyppighed i de fleste områder

 

Meget sandsynligt

 

Skader på afgrøder, jorderosion, manglende mulighed for at dyrke jorden pga. vandlidende jord.

 

Negative virkninger på kvaliteten af overflade- og grundvand. Forurening af vandforsyningen. Vandknaphed kan muligvis afhjælpes.

 

Forøget risiko for dødsfald, tilskadekomst

og smitsomme

sygdomme, åndedræts- og hudsygdomme.

 

Forstyrrelse af bosættelser, handel, transport og samfund pga. oversvømmelser. Pres på bymæssige og landlige infrastrukturer. Tab af ejendom.

 

Tørkeramt område vokser

 

Sandsynligt

 

Nedbrydning af

landområder. Lavere udbytte/skader på afgrøder/fejlslagen

høst. Forøget dødelighed blandt husdyr.

Forøget risiko for

naturbrande.

 

Mere udbredt vandstress

 

Forøget risiko for mangel på fødevarer og vand. Forøget risiko for fejlernæring. Forøget risiko for

sygdomme, der overføres via vand eller fødevarer.

 

Vandmangel i bosættelser, i industrien og i samfund. Reduceret potentiale for elproduktion vha. vandkraft. Potentiale for afvandring.

 

Stigende intens tropisk cyklonaktivitet

 

Sandsynligt

 

Skader på afgrøder. Stormfald (oprykning af træer med rod).

Skader på koralrev.

 

Strømafbrydelser medfører afbrydelse af vandforsyningen.

 

Forøget risiko for dødsfald, tilskadekomst,

sygdomme der overføres via vand eller fødevarer, posttraumatisk stresssyndrom.

 

Forstyrrelser pga. oversvømmelser og kraftigt blæsevejr. Private forsikringsselskaber annullerer risikodækningen i sårbare områder. Potentiale

for afvandring, tab af ejendom.

 

Forøget forekomst af

ekstremt høj

havvand tand (tsunamier ikke

medregnet)

 

Sandsynligt

 

Tilsaltning af vand til kunstig vanding, flodmundinger og

ferskvandssystemer.

 

Faldende adgang til ferskvand pga. indtrængende saltvand.

 

Forøget risiko for dødsfald og tilskadekomst

ved drukning

i oversvømmelser. Indvirkning på folkesundheden pga.

migration.

 

Omkostninger ved kystbeskyttelse kontra omkostninger ved flytning af jordbrug. Potentiale for flytning af befolkninger og infrastruktur.

Se også tropiske cykloner herover.

 

Kilde: Tabel SPM.3., side 14-15 i ”Klimaændringer 2007: Synteserapport. Sammendrag for beslutningstagere” (2007).

Selv hvis koncentrationerne af drivhusgasser blev stabiliseret, ville menneskeskabt opvarmning og vandstandsstigning i havene fortsætte i århundreder som følge af de tidsskalaer, der er tale om i forbindelse med klimaprocesser og -sammenhænge.

Det forventes, at den grønlandske indlandsis vil fortsætte med at svinde ind og bidrage til den stigende vandstand i verdenshavene efter 2100. De nuværende modeller peger i retning af, at det grønlandske isdække næsten helt vil forsvinde, hvilket vil bevirke et bidrag til vandstandsstigningen i verdenshavene på ca. 7 meter, hvis den gennemsnitlige globale opvarmning i årtusinder opretholdes på over 1,9 til 4,6 °C i forhold til niveauerne fra tiden før industrialiseringen.

Menneskeskabt opvarmning vil kunne føre til pludselige eller uoprettelige indvirkninger, afhængigt af klimaændringens hastighed og omfang.

Delvis tab af isdækker over land i polarområderne vil kunne indebære vandstandsstigninger i verdenshavene på flere meter, betydelige forandringer i kystlinjer og oversvømmelse af lavtliggende områder. Effekten vil være størst i floddeltaer og på lavtliggende øer. Sådanne forandringer forventes at ske over en tidshorisont på flere tusinde år, men hurtigere stigninger i havvandstanden i løbet af en periode, der skal måles i århundreder, kan ikke udelukkes.

Det er sandsynligt, at klimaændringer vil have visse uoprettelige følger. Hvis stigningen i gennemsnitlig globale opvarmning overstiger 1,5-2,5 °C (i forhold til 1980-1999) er der omtrent 50 % risiko for, at ca. 20-30 % af de hidtil undersøgte arter sandsynligvis er i større fare for udryddelse. Hvis den gennemsnitlige globale temperaturstigning overstiger ca. 3,5 °C, forudsiger forskernes modeller betydelige udryddelser (40-70 % af de undersøgte arter) over hele kloden.

Baseret på aktuelle modelsimuleringer er der mere end 90 % sandsynlighed for, at styrken af den termohaline cirkulation (sammenhængende strømsystem, der involvere alle klodens farvande) i Atlanterhavet vil falde i løbet af det 21. århundrede. Ikke desto mindre forventes temperaturerne i Europa og over Atlanten at stige.

Det er meget usandsynligt, at der vil indtræffe en stor, pludselig ændring i den termohaline cirkulation i det 21. århundrede. Mere langsigtede ændringer i den termohaline cirkulation kan ikke bedømmes med sikkerhed. Det er sandsynligt, at vedvarende og omfattende ændringer i den termohaline cirkulation vil indebære ændringer i havøkosystemernes produktivitet, fiskeri, havenes optag af CO2 og koncentration af ilt samt vegetation på landjorden. Ændringer i landjordisk og oceanisk optag af CO2 kan igen påvirke klimasystemet.

                                                                      Forrige side Næste side