Klimafakta                                                                                                                        Tilbage til Forsiden

 

Ifølge FN’s Klimapanel er der ingen tvivl om klimasystemets opvarmning, idet opvarmningen utvetydigt fremgår af observationer af stigninger i de globale luft- og havtemperaturer, omfattende smeltning af sne og is samt den stigende gennemsnitlige globale vandstand i verdenshavene.

Siden 1850 har man ført optegnelser over globale overfladetemperaturer og siden disse første optegnelser hører 11 af de seneste 12 år (1995-2006) til blandt de 12 varmeste år. Temperaturstigningen ses over store dele af kloden og er større på høje nordlige breddegrader.

Den stigende vandstand i havene stemmer overens med opvarmning. Siden 1961 er den gennemsnitlige globale vandstand i havene steget med en hastighed på 1,8 mm pr. år og siden 1993 med 3,1 mm. pr. år med bidrag fra varmeudvidelse, smeltende gletschere og indlandsis samt de polare isdækker. Det er uklart, om den øgede stigningsrate mellem 1993 og 2003 skyldes variation i denne tiårige periode eller en stigende langsigtet tendens.

Observerede fald i udstrækningen af sne- og isdækkede områder er også i overensstemmelse med opvarmningen. Satellitdata siden 1978 viser, at den årlige gennemsnitlige udstrækning af den arktiske havis er svundet ind med 2,7 % pr. årti med større svind om sommeren på 7,4 % pr. årti. Snedække og gletscher i bjerge udviser gennemsnitlige svind på begge halvkugler.       

I perioden mellem 1900 til 2005 steg nedbørsmængden væsentligt i østlige områder af Nord- og Sydamerika, Nordeuropa og Nord- og Centralasien, mens den faldt i Sahel, Middelhavet, det sydlige Afrika og dele af det sydlige Asien. Globalt set er de tørkeramte områder sandsynligvis (> 66 % sandsynlighed) vokset siden 1970’erne.

Det er med mere end 90 % sandsynligt, at i løbet af de sidste 50 år:

  • Er kolde dage, kolde nætter og frostvejr blevet mindre hyppige i de fleste landområder.

  • Er hyppigheden af varme dage og varme nætter steget.

Det er med mere end 60 % sandsynligt, at:

  • Hyppigheden af hedebølger er steget i de fleste landområder.

  • Hyppigheden af kraftig nedbør er steget i de fleste områder.

  • At forekomsten af ekstrem høj vandstand i havene er forøget over hele verden siden 1975 (her ses bort fra tsunamier, som ikke skyldes klimaændringer).

Baseret på observationer foreligger der vidnesbyrd om stigende intens tropisk cyklonaktivitet i Nordatlanten fra omkring 1970.

Der er over 90 % sandsynlighed for, at de gennemsnitlige temperaturer på den nordlige halvkugle i anden halvdel af det 20. århundrede var højere end i nogen anden 50-årsperiode i de sidste 500 år og meget tyder på de højeste i de sidste 1300 år eller længere.

Baseret på observationer fra alle kontinenter og de fleste verdenshave er det påvist, at mange naturlige systemer påvirkes af regionale klimaændringer, især temperaturstigninger.

Ændringer i forbindelse med sne, is og frossen jord har med stor sikkerhed forøget antallet og størrelsen af gletschersøer, øget jordustabilitet i bjergegne og andre områder med permafrost og medført forandringer i visse arktiske og antarktiske økosystemer.

I økosystemerne på landjorden er der meget stor sikkerhed for, at forårsbegivenhedernes tidligere indtræden og forskydningen af dyrs og planters udbredelsesområder i retning mod polerne og i højden har forbindelse til den senere tids opvarmning. I nogle hav- og ferskvandssystemer er der stor sikkerhed for, at forskydningerne i algers, planktons og fisks udbredelsesområder – og ændringer i mængden af dem – er knyttet til stigende vandtemperaturer og til relaterede ændringer i isdække, saltindhold, iltniveauer og cirkulation.

                                                     Forrige side Næste side